KÆRLIGHEDENS FALDGRUBER

249,95 DKK

Forfatter: Birgit Weber
Isbn: 978-87-21-03688-1

Forelskelsens beruselse og barndommens kvaler hænger sammen.

KÆRLIGHEDENS FALDGRUBER viser, hvordan forelskelsens beruselse og barndommens overvældende oplevelser hænger sammen. Mange af de problemer, man i et kærlighedsforhold ikke er i stand til at løse, og som ofte fører til skilsmisse, har rod i sådanne oplevelser. Bogen følger et par, Liv og Storm, og deres udviklingsproces gennem to år. De bliver gang på gang bragt ud af balance, når situationer i nuet minder dem om ubearbejdede oplevelser fra barndommen.

Undervejs i processen oplever de, hvor vanskeligt det er for dem begge at være ærlige og tale om sig selv. Det er meget nemmere for dem at komme med bebrejdelser og at tale om den anden. Men de oplever også, at deres liv og kærlighed blomstrer i de situationer, hvor de er i stand til at udtrykke, hvilke følelser den pågældende situation får op i dem.

Bogen er bygget op af en e-mailkorrespondance mellem de to indbyrdes, og også mellem hver af dem og deres terapeut Birgit Weber. Indimellem kommenterer og forklarer Birgit Weber, hvad der foregår, så man hele tiden bliver vejledt i, hvordan man kan lære at rumme alle de skræmmende følelser, som man ikke var i stand til at rumme og udtrykke som barn.

Birgit Weber er uddannet psykoterapeut og socialrådgiver og har sin egen psykoterapeutiske praksis. Hun har tidligere skrevet Find en partner for livet og bliv en partner for livet, Kærlighed er ikke for kujoner og Sig av når du bliver ramt. Hendes bøger er også udkommet i Norge og Australien.


..inspirerende bog af en fagligt velfunderet formidler . . . for dem som ønsker en dybere indsigt i egne reaktionsmønstre.«
     - Bibliotekernes Lektørudtalelse



Birgit Weber
FORELSKELSENS LIV OG KÆRLIGHEDENS STORM
Forelskelsens kemi og barndommens kvaler hænger sammen
ISBN: 978-87-21-03688-1
256 sider
Udgivelsesdato: 25. januar 2013