Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

BESTSELLERE FRA BORGEN
E-bøger
ECKHART TOLLE
Benny Andersen
Bøger om misbrug
Udgivelser 2014
Udgivelser 2015
Udgivelser 2016
Udgivelser
Presse

Udkommer snart

Avanceret søgning
Vis indkøbskurv
Forside

Information
KONTAKT
Om Borgens Forlag
Indsend manuskript
Info om BLIV KUNDE
Levering og betaling
Ordrestatus
Help in English

Sitemap

Links
Gyldendal

Dankort EuroCard / MasterCard Maestro Visa Visa Electron




ULVENS FOLK af Gear > Læseprøver > ULVENS FOLK af Gear  |  Udskriv
1

Det Lange Mørke fortsatte uden ende og åd deres sjæle.
Vindkvinden piskede hen over de frosne snedriver og sendte hvirvler
af sne op i den arktiske nat. I sit raseri ramte hun de mammutskindstelte
som Folket boede i, med et vindstød der hamrede i de
frosne skind over hovedet på ham der hed Løber i Lyset.
Han vågnede og blinkede med øjnene mens han lyttede til stormens
hylen. Omkring ham lå de andre fra Folket trykket ind til hinanden
i deres tykke tæpper og sov tungt. Der var en som snorkede
dæmpet. Koldt, så koldt … En ukontrollabel skælven fik ham til at
ønske at de havde mere fedt at brænde i ildgruben, men det var væk.
At han sytten gange havde gennemlevet det Lange Mørke, havde ikke
givet hans radmagre knogler mange muskler til at begynde med – og
sulten havde udtæret resten.
Selv gamle Knækkede Gren mumlede at hun aldrig havde oplevet
en vinter som denne.
En svag klynken der blev båret af vinden, lød uden for teltene. Et
eller andet dyr skrabede efter de madrester som Folket forlængst havde
hugget ud af isen. Ulv?
Med hjertet bankende af håb lod Løber i Lyset sine fingre, der var
stive af kulde, glide hen over sin atlatl – det smukt dekorerede kastetræ
som Folket anvendte til at slynge spyd med stenspidser af sted
med. Han snoede sig fri af de kolde skind. Krybende slyngtråde af
kulde rørte ved de sidste varme steder på hans krop da han stille gik
foroverbøjet hen over de sovende, som lå indsvøbte i skind. Selv i den
iskolde luft ramtes hans næse af stanken fra teltet, som havde været
beboet i månedsvis.
Begravet under skindene peb Leende Solskins spædbarn af sult; et
spydstik af lyd, hvis smerte blev afspejlet i Løber i Lysets hærgede ansigtsudtryk.
„Hvor er du, Fader Sol?“ spurgte han hæst og strammede grebet
om atlatl’en indtil han fik ondt i fingrene. Så vrikkede han sig ud under
flappen som en sæl igennem et hul i isen. Vindkvinden kom farende
fra det sorte nordvest og skubbede ham baglæns. Han støttede
sig til teltet og kneb øjnene sammen for at kunne se i det lysere mørke
udenfor. Snekrystaller lå tavse og skælvede på den faste is.
Han hørte igen de dæmpede lyde fra Ulv; kløer der skrabede efter
noget som var begravet i sneen.
Løber i Lyset fulgte læsiden af en snedrive i en cirkel og håbede at
Vindkvinden ville holde hans fært borte fra ulvens skarpe næse. På
hænder og knæ kravlede han op på toppen af snedriven og gled over
kanten på maven. Ulven stod mørk på baggrund af den plettede sne
og masede med at grave Flyver Som En Måges lig fri af isen.
Han bøjede hovedet i sorg.
Han havde fundet sin mor stivfrossen i sit tæppe for en uge siden.
Ekkoer af hendes historier ville for altid hjemsøge hans tanker, og lyden
af hendes varme stemme når hun fortalte ham om Folkets skikke.
Han smilede vemodigt og kom i tanker om lyset i hendes øjne når
hun sang om de store Drømmere: om Hejre og Solgænger og andre af
Folkets legendariske helte. Hvor havde hendes hånd været blød og
omsorgsfuld når den havde lagt skindene til rette om en yngre og lykkeligere
Løber i Lysets kolde ansigt.
En bitter kulde rørte hans sjæl da han så det nylige syn af hendes
tandløse dødsgrimasse – hendes frostgrå øjne.
Der var så mange der havde sultet.
For svage til at gøre mere end at snuble ud af teltene havde Folket
kun båret Flyver Som En Måges lig herhen. Her på isen havde de ladet
hende ligge og stirre op i himlen og havde bedt og sunget hendes
sjæl op til det Salige Stjernefolk. Vindkvinden havde blæst sne hen
over hendes stive krop, og sneen havde blidt begravet hende – indtil
ulven kom for at tygge i hendes frosne kød.
Trangen til at løbe ned ad snedriven og skrige af raseri og smerte
voksede voldsomt. Han undertvang følelsen. Mad, ulven var mad.
Fader Sol ser den anden vej når sulten tvinger jæger til at jage jæger.
Hvad havde de gjort siden Han straffede dem sådan?
Løber i Lyset tog en dyb indånding og satte sig langsomt på knæ
mens hans bedømte afstanden.
Ulven holdt inde. Den løftede hovedet og spidsede ører. Løber i
Lyset gjorde sig ubevægelig og tog mål af vinden, ventede, håbede at
hans sultsvage lemmer ikke ville forråde ham denne sidste gang.
Ulven drejede hovedet og snusede. De magre ribben bevægede sig
da han undersøgte vinden. En urolig fornemmelse gjorde ham forsigtig.
Løber i Lyset klarede tankerne og flyttede blikket en smule til siden.
Han trak vejret stille og slappede af mens han tvang sultens
gnavende stik væk fra bevidstheden. Han havde selv oplevet fornemmelsen
af at være iagttaget, den svage prikken af øjne på sig. I lange
øjeblikke ventede han mens ulvens nerver faldt til ro, og dyrets grå
snude begyndte at gnave i liget igen.


ULVENS FOLK af Gear


Borgens Forlag  -  Gyldendal - Klareboderne 3  -  1001 København K
Tlf. 3375 5555  -  E-mail: borgen_post@gyldendal.dk  -  CVR-nummer: DK-58200115