Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

BESTSELLERE FRA BORGEN
E-bøger
ECKHART TOLLE
Benny Andersen
Bøger om misbrug
Udgivelser 2014
Udgivelser 2015
Udgivelser 2016
Udgivelser
Presse

Udkommer snart

Avanceret søgning
Vis indkøbskurv
Forside

Information
KONTAKT
Om Borgens Forlag
Indsend manuskript
Info om BLIV KUNDE
Levering og betaling
Ordrestatus
Help in English

Sitemap

Links
Gyldendal

Dankort EuroCard / MasterCard Maestro Visa Visa Electron




MED VENLIG DELTAGELSE af Erling Jepsen > Læseprøver > MED VENLIG DELTAGELSE af Erling Jepsen  |  Udskriv
KAPITEL 1

Den til at gøre det med

Allan lå på sofaen med et tæppe over sig og så TV-avisen. Det var kun en tomandssofa, så hans ben hang ud over armlænet. Det var ikke så mageligt, men han følte sig lang. Midt under indslaget om Irakkrigen trak han benene op under sig, vendte ryggen mod stuen og faldt hen.
    Lidt efter blev der kaldt på ham. Hvor irriterende; man kunne vel se han lå og sov? Til sidst vendte han sig dog om og slog øjnene op. Og der stod Trine, hans niece, bøjet over ham med tårer i øjnene.
    – Så er det sket, sagde hun.
    Det tog lidt tid for ham at forstå, hvad hun talte om. Men så forstod han det og satte sig op. Han overvejede at rejse sig og omfavne hende, for hun så virkelig ked ud af det, og sådan gjorde man vist. Men han kunne ikke.
    Bag ved Trine stod hans kone Charlotte. Hun græd gudskelov ikke, men så alvorligt på ham; han ville ønske de snart ville gå.
    – Det var i tirsdags, ved sekstiden om aftenen. Jeg synes bare du skulle vide det, sagde Trine.
    – Ja ja, sagde han. – Og tak.
    – Begge kvinder blev stående som om de ventede på noget. De ville vel se hvordan han reagerede. Det skulle han vise dem; han lagde sig igen, vendte ryggen til dem og lukkede øjnene. Ikke for at sove, nu var han jo blevet vækket, menfor at lukke alting ude. Ikke mindst dem og deres nysgerrige blikke.
    Endelig fjernede de sig, han hørte dem tale sammen i entreen.
    – Jeg skulle vist ikke have sagt det.
    – Selvfølgelig skulle du det, forsikrede Charlotte, men hun lød nu alligevel bekymret, kunne Allan høre.
    Og Trine var klar over at hun havde overtrådt en grænse af den slags, man ikke skal overtræde, for hun nærmest bønfaldt:
    – Skulle jeg ikke have sagt det? Hvad? Skulle jeg ikke?
Allan spidsede ører; hvorfor svarede Charlotte ikke?
    – Jo, slap nu af, lød det endelig. – Før eller siden får han det jo alligevel at vide. Og han skal nok klare det.
    Trine sagde farvel, og Allan hørte hoveddøren blive åbnet og smække.
    I sidste uge var hun kommet for at fortælle ham, at hans far var blevet indlagt. Det var alvorligt, så Allan skulle være forberedt på det værste. Han havde sagt tak for oplysningen og tilføjet, at han ikke ville have nogen detaljer.
    – Fortæl mig bare når han er død, havde han sagt.
Og det kunne måske virke lidt ufølsomt, i hvert fald for udenforstående, men Trine vidste godt hvad det handlede om.

MED VENLIG DELTAGELSE af Erling Jepsen


Borgens Forlag  -  Gyldendal - Klareboderne 3  -  1001 København K
Tlf. 3375 5555  -  E-mail: borgen_post@gyldendal.dk  -  CVR-nummer: DK-58200115